"As long as it makes you happy", tænker jeg ofte, når jeg hører om træningsuger på flere hundrede kilometer med timevis af lange løbeture. Således også da min ven Lars

Fogtmann rundede 220 km på vores

træningslejer i Portugal i 94. Vi løb

måske en morgentur sammen, men

når vi så kom tilbage og mødte nogle

af de andre, ja så tog Lars lige en

ekstra tur med dem og måske en

lille ekstra sløjfe til sidst med Henrik

Albahn.

Lars kom vidt omkring og kunne

fortælle om flotte ture igennem

appelsinplantager og golfbaner op og

ned i terrænet langs Algarvekysten.

Og hvis vi kørte en tur i en lejet bil,

kunne han begejstret pege ud i

landskabet på en eller anden lille

snoet vej i det fjerne og sige: "Wauw, det må være fedt at løbe dér!"

Ved WM i Ekiden (maraton-stafet) i Grækenland (Olympus) samme år leverede Carsten Jørgensen ikke blot

vores bedste præstation, men også

holdets bedste humør. Han havde været

oppe på et bjerg vi kunne se i det fjerne.

Det var en fantastisk tur, sagde han. Og

jeg tænkte, hvem er denne glade idiot,

som kan finde på at løbe flere timer i

terrænet dagen før et WM? På den ene

side et useriøst legebarn, på den anden

side en benhård konkurrencesportsmand,

som løb sig helt ud for holdet.

Og hvem skulle have troet, at netop han

siden hen også skulle levere danske

rekorder på 10.000m og halvmaraton og

et Europamesterskab i Cross?

Så medens Lars og Carsten således

udforskede geografien i Grækenland og

Portugal, løb jeg frem og tilbage på min

flade veldokumenterede træningsrute og

noterede mellemtider i min trænings-

dagbog i et forsøg på at optimere min

træning.

Det er stadig det samme glade ansigt fra

Portugal jeg møder, når jeg besøger Lars

i hans butik. Bag ham på vægen står der "Keep running". Og jeg tænker, Dauerlauf eller Powerlauf, videnskaben kan nok afgøre hvilken træningsmetode, der er den mest effektive, men næppe afgøre, hvem der er den gladeste idiot!

So, keep running - keep smiling!

Peder Troldborg, febr. 07