En fadæse og en elendig tid - stod der i avisen. "Er du ked af det, far. Nu ved hele Århus det"? spurgte min søn Jonatan. "Nej, nej da" måtte jeg naturligvis svare. For jeg huskede, at jeg et par dage forinden, da vi ikke kunne finde hans badebukser til skolesvømningen og han måtte have et par store boksershorts med i stedet, havde trøstet ham med at det aldrig kan gå være end at man bliver til grin.
Jeg er tempoløber og ikke orienterings-løber, forsøgte jeg at forsvare mig med. Det var anden gang at jeg var løbet forkert i 1900-stafetten, så det var jo virkelig flovt.
Selv har jeg hørt min far sige: "Hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted".