En fadæse og en elendig tid - stod der i avisen. "Er du ked af det, far. Nu ved hele Århus det"? spurgte min søn Jonatan. "Nej, nej da" måtte jeg naturligvis svare. For jeg huskede, at jeg et par dage forinden, da vi ikke kunne finde hans badebukser til skolesvømningen og han måtte have et par store boksershorts med i stedet, havde trøstet ham med at det aldrig kan gå være end at man bliver til grin.
Jeg er tempoløber og ikke orienterings-løber, forsøgte jeg at forsvare mig med. Det var anden gang at jeg var løbet forkert i 1900-stafetten, så det var jo virkelig flovt.
Selv har jeg hørt min far sige: "Hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted".
I sport kommer forfængeligheden let på prøve og det har den også tit været for mig. Men så er det også som om at ordene får ekstra vægt når man forsøger at trøste sine børn der er bange for at blive drillet. Jeg har f.eks. prøvet at komme sidst 100m efter den næstsidste i et 3000 m løb. Det var foran 20.000 tilskuere i Köln og direkte på RTL. Det var nok også flovt, men når min datter Nanna er bange for at komme sidst i et motionsløb, kan jeg med sikkerhed sige at det ikke er farligt. Tværtimod når du er den eneste tilbage klapper de allesam-men kun af dig.
Når der virkelig er øretæver i luften kender de fleste nok et forfængeligt ønske om at blive væk eller hoppe ud
ved WM i 87. Thomas der spurtede en omgang for tidligt da han satte PR på 10.000m ved Århus Games og Jacobsen som sågar har prøvet det på en 1500 m. Lars som ventilerer så vi kan høre det på
i stedet for at stille op og inkassere. Det er den perfekte præstation, vi stræber efter, men det er afvigelserne og kikserne vi driller hinanden med. Jeg kiksede min første start i udlandet ved at stå det forkerte sted.
I Luxembourg har jeg prøvet at ryde et helt væskedepot rutschende på maven. Vi driller Flemming med at det stadig dunker i hans fod efter styrtet
Domingos Castro
NYCM 2004 - nr. 2 i 1999.
Mads V. Madsen har løbet 8,49,86
i forhindringsløb. Så hurtig var han ikke i landskampen i 97,
men han kom alligevel igennem og sikrede Danmark et vitalt point for årets oprykning.
1500 m:
3000 m:
5000 m:
Maraton:
bagerste række, løber sig ud, falder i mål og brækker armen. At Niels Kim har nosser, så vi da han løb dem ud af bukserne ved WM og blev foreviget af Ekstra Bladet
og vi så Albahn på TV komme i mål som nr. 2 i Berlin Marathon (2.13,47)
med en kulørt stråle af saftevand ud af munden.
Lars Bøgh
800m:
1000 m:
1500 m:
1 mile:
5000 m:
Forfængelighedens bål
Kim Godtfredsen NYCM 2004 - det ser ikke altid lige kønt ud til sidst!
1.48,19
2.19,03
3.37,63
3.59,37
14.11,72
3.47,84
8.09,5
14.12,52
2.25.22
Ridser, revner og buler - vi er hvad vi skjuler. Så bare roligt børn, hold jer ikke tilbage. Det kan ikke gå være end at vi får noget at grine af og det skulle jo være så sundt.
Peder Troldborg
Henrik Albahn
Danmarksmester 86
15 km 44.45
At blive til grin,
er ikke det værste man kan blive!
Livet er fuldt af dyre fornøjelser, men heldigvis også mange billige grin!
