Jeg gider ikke!
Hjælp! Hvad gør jeg? Jeg kan høre min fars stemme, "Gider! Det er der ikke noget der hedder!" Alligevel sker det. Og det er som om, at jo kortere dagene bliver jo kortere er der imellem, at det sker. At jeg næsten ikke kan drive mig ud og af sted på min løbetur.
Ja, hvad gør jeg så? Jeg prøver at
tænke positivt. Jeg løber på tid i
stedet for på meter. Det er nemmere
at overtale sig til at løbe ti minutter ud
og så bare vende om og løbe hjem
igen, end det er at tænke på hvor
lang ruten egentlig er.
Her er et eksempel fra mit liv:
Jeg slæber mig ud af døren, stikker
en finger i vejret og beslutter mig til
at løbe 12 min ud i modvind, vende
om og løbe hjem igen.
Af sted, af sted, tankerne begynder at løbe og inden jeg får set mig om har jeg løbet i over 14 min. Jeg stopper op og strækker ud og tænker, "nu står jeg snart under bruseren!"
Hjemturen tager kun 12 min og jeg tænker, "Gider! Nej, det er der ikke noget der hedder!"