Henrik Bøgh Larsen var landstræner i over 10 år fra midten af
80'erne og frem. Han er cand. scient. i idræt og musik, hvilket
hans træningssamlinger og -lejre tit bar præg af, med
træningsteori krydret med ungarsk folkedans samt
vittigheder og anekdoter fra hjemegnen Vendsyssel.
Som landstræner huskes han nok først og fremmest
for at sætte træningsintensiteten på dagsorden
(Larsen, H., 2001, Training principles in distance
running. Running and Science, edited by
J. Bangsbo and H. B. Larsen (Copenhagen:
Munksgaard), pp. 123-147).
Henrik Larsens træningsprincipper blev bl.a.
realiseret i hans samarbejde med Flemming
Jensen, som efterfølgende blev et eksempel
for os andre.
 
Siden har Henrik beskæftiget sig en del med at
finde forklaringen på Kenyanernes dominans i
mellem- og langdistanceløb. At forklaringen
bl.a. er deres lange tynde underben, er i dag et
videnskabeligt anderkendt resultat af dette
arbejde.
 
Et af hans mindre kendte resultater er hans 3,01 i
Wonderful Copenhagen Marathon engang i 70'erne.
 
 
Citat, H.B. Larsen:
"Går man i andres fodspor, kommer man aldrig videre".
 
"Man er ikke forpligtet ud over sine evner, men dem er
man til gengæld forpligtet til at udnytte".
 
"Vær tålmodig og kold i røven!".
 
"Der findes kloge løbere og dumme løbere. De dumme
begår fejl og gentager dem igen og igen. De kloge
løbere begår også fejl, men de gentager dem ikke".
 
"Man kan træne et æsel op til at blive et hurtigt æsel,
men aldrig op til at blive en hest".
 
Foto: Henrik Larsen til reception hos borgmester Jacques Chirac på rådhuset i Paris 1990 da Danmark, Anio Slej,  Lars Bøgh, jeg selv, Flemming Jensen, Gitte Karlshøj og  Thomas Sørensen vandt ekidenløbet.
"Hvad er det for nogen klodser?" var Henriks første kommentar til mig og drejede sig om mine lægmuskler.
At han senere skulle blive kendt for netop at pege på Kenyanernes lange tynde underben som en forklaring på deres særlige løbeegenskaber, var derfor ikke den store overraskelse for mig.
"He's cool!" - Hørte jeg en tilskuer sige under NYCM 2005. Det var på Manhattan 1. Avenue (25-30km), hvor der er rigtig mange løbere der går ned og meget billige point at score, hvis man kan holde tempo og overhale. Det var en dejlig kommentar at få, og efter den oplevelse kan jeg nu endelig konkludere, at jeg er det æsel i Larsen's stald, som har været mest tålmodig og kold i røven!
 
Peder Troldborg
Træningsgruppen under Henrik Larsen var en god flok at være del af. Kontrolleret træning var
i højsædet og det var forbudt
at spurte på intervallerne. Vi konkurrerede ikke til træning!