Henrik Bøgh Larsen var landstræner i over 10 år fra midten af

80'erne og frem. Han er cand. scient. i idræt og musik, hvilket

hans træningssamlinger og -lejre tit bar præg af, med

træningsteori krydret med ungarsk folkedans samt

vittigheder og anekdoter fra hjemegnen Vendsyssel.

Som landstræner huskes han nok først og fremmest

for at sætte træningsintensiteten på dagsorden

(Larsen, H., 2001, Training principles in distance

running. In Running and Science, edited by

J. Bangsbo and H. B. Larsen (Copenhagen:

Munksgaard), pp. 123-147).

Henrik Larsens træningsprincipper blev bl.a.

realiseret i hans samarbejde med Flemming

Jensen, som efterfølgende blev et eksempel

for os andre.

Siden har Henrik beskæftiget sig en del med at

finde forklaringen på Kenyanernes dominans i

mellem- og langdistanceløb. At forklaringen

bl.a. er deres lange tynde underben, er i dag et

videnskabeligt anderkendt resultat af dette

arbejde.

Et af hans mindre kendte resultater er hans 3,01 i

Wonderful Copenhagen Marathon engang i 70'erne.

Citat, H.B. Larsen:

"Går man i andres fodspor, kommer man aldrig videre".
"Man er ikke forpligtet ud over sine evner, men dem er man til gengæld forpligtet til at udnytte".
"Vær tålmodig og kold i røven!".
"Der findes kloge løbere og dumme løbere. De dumme begår fejl og gentager dem igen og igen. De kloge løbere begår også fejl, men de gentager dem ikke".

"Hvad er det for nogen klodser?" - var Henriks første kommentar til mig og drejede sig om mine læg-muskler. At han senere skulle blive kendt for netop at pege på Kenyanernes lange tynde under-ben som en forklaring på deres særlige løbeegenskaber, var der-for ikke den store overraskelse for mig.

"He's cool!" - Hørte jeg en tilskuer sige under NYCM 2005. Det var på Manhattan 1. Avenue (25-30km), hvor der er rigtig mange løbere der går ned og meget billige point at få hvis man kan holde tempo. Så efter den oplevelse tør jeg godt konkludere, at jeg må være det æsel i Larsen's stald som har været mest tålmodig og kold i røven.