Trænerfælden

Han er typen man altid render på. Typen man ikke kan forestille sig side stille. Altid aktiv og med i alt. Man kan ikke komme til et stævne, lille atletik eller stort motionsarrangement, hvor man ikke ser ham med en mikrofon i hånden eller på en storskærm lave opvarmning. Han er der altid et eller andet sted. Alle vegne!

 

Første gang jeg løb på ham, var en morgen på vej til arbejde. Det var i den periode af mit liv, hvor jeg løb til og fra arbejde. Min rute gik i gennem Gellerupparken og det var ikke usædvanligt, at møde glade drenge på vejen, som ville løbe om kap. Denne gang var det blot ikke drenge, som spænede alt hvad remmer og tøj kunne holde hen til næste hjørne, men en frisk fyr i sin bedste alder, som fortsatte hele vejen indtil jeg stod af, og løb så hjem igen, konstant snakkende hele vejen. Siden blev det til mange morgenture sammen og en forfriskende forandring for mig, som ellers altid løb alene og havde nok at gøre med at passe mig selv, familie og arbejde.

 

Fyren var David Møller og jeg kendte ham, som den løber, der overraskende dukkede op til DM på maraton i 2004 og i et veldisponeret løb vandt bronze. Det blev så vidt jeg ved hans eneste maraton og det har altid undret mig, at han ikke fortsatte med noget han tydeligvis havde så meget talent for. Men nej, David er vist bare ikke typen, der bliver hængende i det kendte. Han er altid på vej, videre, videre. Som han siger: "A pessimist sees the difficulty in every opportunity; an optimist sees the opportunity in every difficulty" og da jeg senere spurgte ham om årsagen til hans fravalg forklarede han det med, at der var så meget andet han skulle nå, forhindringsløb, blive god på 1500m først og så havde det ene taget det andet (Vasaløbet, 90 km på ski?) og pludselig var han havnet i trænerfælden.

 

Med trænerfælden var det naturligvis hans trænergerning, han havde henvist til og for mit indre blik, kunne jeg ikke undgå, at få et billede af den altid aktive David Møller i løb, fanget i et Hamsterhjul.

Ingen forhindring er dog for stor for David. Jeg huskede hans særlige forhindringsteknik og glædede mig over igen at være løbet på ham.

 

Peder Troldborg, maj 2014