Ego og ambitioner kommer tit i vejen for optimal træning. Den meget ambitiøse løber er tit foran med træningen og bagefter med restitutionen.
Efter min mening er det overtræning, hvis du kunne opnå det samme eller måske endda et bedre resultat ved at træne mindre. Overtræning er ikke bare spild af tid, det er også  uholdbart. Det vil før eller siden resultere i at man mister løbeglæden, bliver syg eller skadet og skuffet som følge af bristede forventninger.
Alle løbere kender til overtræning, men mange
reagerer ikke på det. Jeg har prøvet det mange
gange og gjort mine erfaringer. De første erfaringer
fik jeg allerede efter min 1. sæson (1981). Trænings-
indsatsen blev sat op (60->90 km/uge) men
præstationsevnen i min 2. sæson blev forringet, så
satte jeg træningsindsatsen ned (70 km/uge) og fik
fremgang igen i min 3. sæson. Værst gik det under
min første træningslejr. Før træningslejren var jeg
blevet udtaget til WM i Cross (1989) som en af de
bedste danskere. Efter træningslejren blev jeg ikke
blot den dårligste dansker ved WM, men også den
dansker som  har været længst tid efter en vinder
nogensinde(6,20 min). Senere samme år fik jeg
fremgang ved at fordele trænings-indsatsen på
mange træningspas og ved at træne alene. Et
andet eksempel var sæsonen efter min kandidat-
eksamen. Da satsede jeg udelukkende på at komme
med til WM i atletik (Tokyo 1991) og arbejdede ikke
ved siden af. Det blev min karrieres bedste trænings-
indsats, men uden fremgang. Fremgang fik jeg til
gengæld året efter ved en mindre træningsindsats
medens jeg passede mit arbejde.
Det er vigtigt at lytte til sin krop og tage udgangspunkt i ens øjeblikkelige præstationsevne (her er en metode). Lader man sig derimod påvirke af hvad andre kan og gør eller måske hvad man selv tidligere har gjort, kan det let resultere i overtræning.
 
Self-frustration: the more you will the less you can!
 
Overtræning kan især opstå når man øger sin træningsindsats. I en sådan proces er det meget vigtigt at gå forsigt frem og det er min erfaring at det hjælper at sprede indsatsen ud over flere træningspas. Ved hjælp af denne metode lykkedes det mig i 1988 at øge fra ca. 90 km/uge til 130 km/uge og at få en fremgang på over 1 min på 10 km (->29.30 min). Det er svært for selv en meget erfaren løber at øge sin træning (f.eks. fra 80-100 km/uge) uden at overtræne, men for den uerfarne  må det dog være endnu vanskeligere (som f.eks. fra 0-20 km/uge). Det er lettere for den utrænede at overtræne end det er for den veltrænede.
Et godt tegn på at man ikke overtræner er, at man har lyst til at løbe. Derfor handler det i høj grad om at styre sine lyster og dosere så man er sikker på, at man også kan træne og har lyst til at løbe igen i morgen.
 
: )  for gode ben.
Måske var det noget at indføre i træningsdagbogen.
Der må ikke gå flere uger uden en  : )
 
Jack Daniels: "Don´t overdo it!" "Don´t push yourself!". "Your training should be enjoyed, not just endured".
 
It's Hard to Go Easy
Peder Troldborg
Foto: Erling Nørgaard
Bedste dansker ved WM i Cross 1989 var Mads Jacobsen, som ikke deltog i den forudgående træningslejr.
 
 
5000 m              
10 km               
1/2 maraton        
maraton             
14.13,96
29.45
1.05,05
2.24,37
home