Reberbahn tur retur
Må man så be' om lidt respekt!
 
Hans Mygind var rasende. Ja, man kunne fristes til at sige, at Mad Dog nærmest hoppede af raseri, men det drejer sig trods alt om en træt gammel maratonløber. Han var gal fordi man havde flyttet Mastergrænsen ned til 35 år i Hamburg Marathon og han var gået glip af nogle velfortjente Euro. I stedet gik pengene til halvprofessionelle løbere fra Spanien, Portugal og Italien.
 
Nej, man får sandelig
ikke meget kredit
for at være rene
amatører med høj alder
og lav hæmatokrit.
Hans er fuldtidsamatør
far til to og folkeskolelærer
og så løber han maraton.
2.26.52 af en fyrreårig
- må man så be' om lidt
respekt! Jeg kunne lige
se ham for mig foran sine
elever. Det er hans
opgave at måle og
kontrollere og pace vores
unger frem. De skal opdrages
og frem i verden i en fart.
Danmark har brug for dem.
De skal løfte en tung arv og de
skal være konkurrencedygtige.
Hans må være det perfekte
forbillede for ungerne - en rigtig Tough Dog.
 
Selv var jeg i den samme situation som Hans. Mine 2.24.57 var der ikke meget sjovt ved. Konen og ungerne havde jeg svigtet til fordel for to nætter på Reberbahn. Og mandag morgen var det arbejdsdag igen. AGF's nedtur fyldte sportssektionen og jeg vidste hvad Hans ville sige: "sådan nogle tøsedrenge". Og jeg som er far til en AGF-fan - respekt!
 
Søndagen efter vandt Hans maratonløbet i Running Challenge og 10.000 kr!
 
 
Mad Dog: Hans Mygind i Milano 2003
home