Brabrand engsø, 12. maj 2012
Av for katten,
skal man nu også til at have
briller på når man løber!!!
 
Snublede og faldt over en rod
jeg ellers havde set.
Kan det mon være noget med
afstandsbedømmelsen?
 
Og så er det endda ikke nok
med hudafskrabninger,
forstrukket baglår og stiv hofte.
Jeg nåede sgu ikke en gang
at stoppe uret!!!
 
Foto: Kalle
 
Oplevelsen fik mig til at tænke på min
gamle ven Ole Hansen som tilbage i
80'erne fortalte at han var faldet i
skoven, men at det ikke betød noget, da det var lykkedes ham at stoppe uret inden han ramte jorden.
 
Det var en typisk Ole Hansen historie med en altid ironisk, lettere sarkastisk drejning. I dette tilfælde med en henvisning til vores evindelige snak om træningstider.
 
Nej, 80'erne var ikke blot kendt for nogle fantastiske tider. De var også kendt for nogle fantastiske historier. I virkeligheden kan jeg ikke huske, at Ole har trænet andet end i kruseduller og ottetaller, i mens vi andre løb frem og tilbage på vores flade opmålte træningsruter.
 
Peder Troldborg