Henrik Jørgensen's træning var fra 1978-85 baseret på lange forholdsvis langsomme løbeture (ca. 4,05 min/km) med mindre end 10% af mængden som intervaltræning. Træningen udgjorde i gennemsnit 164 km om ugen (129-185 km/uge) med 13,3 km som intervaltræning (9,6-16,2 km/uge).

I de sidste 16 uger inden

hans danske rekord

(2,09,43) i London 85 løb

han i gennemsnit 205

km om ugen fordelt på

13 træningspas, 193

km ved 4 min/km, 12 km

under 3 min/km og én

ugentlig tur over 24 km.

Under indflydelse af

Henrik Larsen ændrede

han sin træningsmetode

i 1987 til at være mere

intensiv. Således løb han

i gennemsnit de sidste

12 uger inden WM i Rom

(hvor han blev nr. 9):

167 km om ugen (152 -

182 km/uge) på 3,23

min/km (3,20 - 3,26

min/km) fordelt på 15

træningspas (13 - 16)

med 23 km som 2 - 4 km

intervaller under 3 min

pr. km og ingen løbeture

længere end 15 km.

Det lykkedes ikke Henrik

at nå op på samme

træningsmængde inden

London Marathon 88, men han vandt

alligevel løbet i 2,10,20. I de sidste

14 uger løb han i gennemsnit 136 km om ugen (115 - 170 km/uge) på 3,29 min/km (3,26 - 3,31 min/km) fordelt på 14 træningspas (13-16) med 13 km som 2 - 4 km intervaller under 3 min/km og ingen løbeture længere end 15 km.

Reference: Larsen, H., 2001, Training principles in distance running. In Running and Science, edited by J. Bangsbo and H. B. Larsen (Copenhagen: Munksgaard), pp. 123-147).