Hvorfor er lykken så lunefuld?
af en enfoldig løber
Jul nr. 2005: Børnene ved godt at bedstefar er julemanden, men ellers virker det til, at vi tror, at julemanden er Gud og at lykken kan købes for penge?
Julehandelen havde igen slået alle rekorder og når man
desuden tænker på hvor mange ressourcer der bruges
på underholdning og på udvikling af medicin og præparater
til at give os et lykkeligere liv, og samtidig har oplevelser af
lykke ved noget så simpelt som blot at løbe en tur, så må
man virkelig undres.
I den rige verden fylder det daglige brød ikke meget i
budgettet. Så når de basale behov derfor ikke er nok til
at holde gang i den vækst som er så afgørende for den
moderne verden, gælder det derfor hele tiden om at skabe
nye behov. Og så længe lykken er så lunefuld, vil vi i vores
søgen efter lykken blive ved med at skabe vækst.
"Survival of the fittest" - den der passer bedst i miljøet
overlever, beskrev Darwin. Gad vide om det moderne
menneske kan overleve det miljø som det selv skaber i
dets søgen efter lykken? Det siges at hvis man vil kende
menneskeartens naturlige miljø, skal man se på stenalder-
manden. Som udgangspunkt skulle vi være bedst til at
fordøje de uforarbejdede fødevarer som også han kendte.
Tænk, hvad vi så ikke fylder os med i dag! Og mon ikke
stenaldermanden ville undre sig over hvordan det moderne
menneske transporterer sig selv og hvor lidt det behøver at arbejde for føden (i fysisk forstand). Det kan umuligt være vores natur. I forhold til menneskehedens totale alder har vi, i den ubetydelige del af tiden der er gået siden stenalderen, ændret vores levevis så markant fra vores naturlige miljø, at
Darwin næppe ville vurdere menneske
arten som en surviver. Hvis han kunne
betragte os på afstand og overvære
vores sidste bøvs, vores sidste
Nytårsraket og vores sidste hurra inden
lyset brænder ud og der bliver helt stille.
Så ville han sikkert konkludere at
mennesket har moret sig selv ihjel.
Hvad er det i grunden vi stræber sådan
efter? Et lykkeligt liv uden smerte? Er
det også derfor, at vi i stigende grad er
begyndt at vælge selve forplantningen
fra? I vores stræben efter et behageligt
liv er børn tilsyneladende for besværlige.
Tror vi, at vi kan opleve lykke uden at
kende til smerte? At lykken er et
behageligt liv uden smerte og hvor vi
dårligt nok behøver at bevæge os -
behageligt lamme! Nej, men hvorfor er
lykken dog så lunefuld? Hver gang vi tror
vi har fundet den, så forsvinder den igen imellem fingrene på os og vi må søge videre. Kan det tænkes, at der var noget basalt på vejen vi havde overset. Måske skal lykken findes i os selv og ikke købes for penge?
Juleaften ringede en gammel ven for at ønske mig en glædelig jul. På det tidspunkt var det stadig morgen på Grønland hvor han bor, og jeg spurgte ham hvad han og familien skulle få dagen til at gå med? Han svarede at der skulle ske lidt af hvert, men han håbede på at få en løbetur på 10 km, så ville han være glad. Sikke et budskab! - og så fra julemandens eget land. Skal der virkelig ikke mere til? Så ved vi altså hvad lykkepillen skal laves af.