Mama Don't
Et nummer med J. J. Cale begyndte tilfældigt på min musikafspiller. For at følge den hurtige rytme, forsøgte jeg at gå ned i knæene og bare hjule derudaf ligesom Henning Rasmussen ville have gjort. "Sneploven fra Skive" ramte mig med en strøm af god energi. Mine underben kørte som stempler op og ned.
 
Jeg rankede ryggen og skød brystkassen frem.
Op med hovedet, her kommer jeg - ligesom Niels Kim!
 
Dog kunne jeg ikke holde stilen og kom på den måde til at vugge frem og tilbage, så tankerne faldt på Paula.
 
Radcliffe med barnet på armen efter sejren i New York 2007 var dukket op på min nostalgiske nethinde. Hvordan går det mon med opdragelsen og karrieren som mor? Spiller ungerne klaver? Nu er datteren teenager og lillebroderen tæt på ligeså. Gad vide om Paula i mellemtiden har hørt dem råbe: "mama don't run". Og da J. J. sang: "Mama don't allow no piano players in here. I don't care what mama don't allow. Gonna play my piano anyhow", tænkte jeg om det mon også var blevet payback time for Paula, eller om det stadig bare var playback, rundt og rundt, igen og igen og igen og...
 
Således halvt i knæ på denne mærkelige morgentur tog B. B. King pludselig over, og mens alt faldt på plads til Pauly's Birthday Boogie, kunne jeg nikke hurra for mama anyhow, og hjule videre i det fine selskab et halvt minut hurtigere pr. km end normalt.
 
Peder Troldborg, juli 2020