Frontløberen Niels Kim Hjorth, min gamle træningskammerat og idol, var alletiders tempoløber med et fandenivoldsk konkurrenceinstinkt. Ikke mindst i Skive og på min hjemegn, da jeg begyndte at løbe i begyndelsen af 80'erne, var Niels Kim en stor stjerne og med til at gøre løb populært. Lokale sportsfolk var i fokus. Selv har jeg prøvet at blive årets idrætsnavn i Holstebro og blive kastet ned med falskærm som starter og deltager i Storå-løbet. Niels Kim havde værtshus (Annexet), løb om kap med byens travhest og var med talrige danmarksmesterskaber, danske og nordiske rekorder med til at sætte Skive på danmarkskortet.
Niels Kim havde et sjældent alsidigt løbertalent, som spændte fra bane til cross og landevejsløb, fra 1500m og til maraton.
Hans bedste resultater var nok
hans 14. plads ved VM cross i
New York i 84 og hans
nordiske rekord på 1500m.
Niels Kim var altid plaget af
skader. Hvis man kan blive
klog af skade, så er Niels Kim
meget klog. Mig har han givet
det råd, at hvis jeg var ved at
være træt af eliteløb, så skulle
jeg bare få nogle børn, så sku'
det nok få en ende. Det viste
sig at være helt rigtigt og
meget klogt sagt. Hvis jeg
skulle have givet Niels Kim et
råd, så skulle det nok have
været noget om kontinuitet i
træningen.
Peder Troldborg