Min første maratonoplevelse var Århus City Marathon i 1997, hvor jeg stoppede efter 23 km. Jeg var tappet for energi og det var duften af Pizza i Latinerkvarteret, der fik mig helt til at opgive. Jeg tænkte: "det her klarer jeg aldrig! Maraton er fysiologisk umuligt for mig. Det er simpelthen for langt."

Da det endelig lykkedes, var det derfor lidt af et eventyr og en fantastisk tilfredsstillelse. Jeg var hare for Gitte Karlshøj i H.C. Andersen Marathon 2001, hvilket jeg udnyttede til at gennemføre mit første maraton. Gitte er utvivlsom den mest erfarne danske maratonløber på eliteplan, så ved den lejlighed fik jeg den bedste oplæring i maratonløb, man kan tænke sig. En stor del af det var omkring væske.

Fordelen med vores egne maratonløb, er at der ikke er så mange deltagere, og det er nemmere at få sin egen væske sat ud. Måske kan man også få en ven til at cykle rundt og hjælpe ved depoterne. Således har jeg også høstet hjælp og erfaring fra min gamle ven Christian Wolfsberg i Copenhagen Marathon.

Verdens bedste Gitte